Eftersom jeg får en masse spørgsmål om hvordan jeg har det og alt muligt, syntes jeg det ville være nemmere bare at skrive det her på bloggen, så alle kunne læse det.
Hvordan har du det?
Jeg har det rigtig godt. Jeg har efterårsferie lige pt og det er rigtig dejligt at få slappet af og være sammen med ens venner og bare nyde at man ikke skal være i skolen.
Det går godt i skolen og det er meget lettere her end i Danmark. De forventer ikke specielt meget af mig og lærerne er lidt ligeglade med om eleverne lytter eller om de spiller spil på deres mobile eller andet. Men High School er en mega fed oplevelse og jeg elsker det virkelig!
Jeg har det rigtig godt i min familie og jeg elsker dem virkelig. De får mig til at føle mig velkommen og elsket og de er allesammen nogle dejlige mennesker!
Hvad savner du mest fra derhjemme?
Hmm.. Det ville nok være min familie. Nogengange er det lidt hårdt at være væk hjemmefra og der er ingen mor og far til at trøste dig når du er lidt ked af det. Man savner vel altid det man har været vant i så mange år og pludselig står man selv og skal træffe sine egne beslutninger og selv håndtere sine penge.
Ellers vil jeg sige jeg savner maden! HELT SIKKERT. Frikadeller er nok det jeg savner mest og generelt bare hjemmelavet dansk mad med brun sovs og kartofler, haha :D
Har du haft hjemve?
Jeg vil ikke kalde det hjemve, men jeg har savnet min familie meget nogengange. Det er underligt at være væk fra dem i sådan en lang periode og at man ikke kan kramme dem eller noget, det er en underlig følelse. Men hjemve har jeg haft en smule, men det hjælper at få grædt ud også bare være så meget sammen med andre så muligt, så man ikke tænker så meget på det.
Hvad er det fedeste du har oplevet indtil videre?
Det vil helt klart være K-State Football! wow... det er virkelig en fed oplevelse når et helt stadion går amok til football og alle er klædt i lilla og hvid. Det er bare en fed oplevelse at være i sådan et stort stadion og man sidder helt oppe i toppen og man får bare et sus af det!
Ellers har Homecoming virkelig også været fantastisk! Det er noget jeg virkelig havde set frem til, fordi man altid så det i TV og det var virkelig meget bedre end jeg havde forventet. Det var super hyggeligt og det var virkelig noget jeg ikke glemmer!
Hvordan er det at snakke engelsk hele tiden?Hmm.. de første 2 uger var det underligt, men nu er det helt normalt for mig. Nu er det mere dansk jeg har det svært med. Jeg har prøvet at en dreng spurgte om jeg ville oversætte noget og jeg havde fuldstændig glemt hvordan man sagde det på dansk. Altså når man snakker engelsk hver dag hele tiden, så glemmer man hurtigt dansk og jeg ved det vil bare blive endnu værre :D
Men jeg har det fantastisk her i Kansas og jeg elsker det! Jeg ser frem til at jeg skal til New York til marts og på en West Coast Trip i juni. At være udvekslingsstudent er i hvert fald noget jeg aldrig vil fortryde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar