søndag den 25. november 2012

Thanksgiving Break

Ugen startede dejligt ud med kun at skulle i skole mandag og tirsdag. Mandag var det min dejlige mors fødselsdag, så jeg ringede til hende efter skole og snakkede med hende i 2 timer. Det var super dejligt at have lidt "mor datter tid" igen! Jeg elsker hende utrolig højt og jeg ved min far gjorde hendes fødselsdag fantastisk!
Efter det kom Chance og så lavede vi ellers bare lektier og han hjalp mig med at øve til min spansk test :)
Tirsdag direkte efter skole kørte vi mod Alton, Iowa. Vi ankom ved 22 tiden og vi var alle sammen utrolig trætte da vi ankom, så vi gik i seng næsten med det samme :D

Onsdag stod vi op, spiste morgenmad og tog en cykeltur rundt i Alton by. Det er en meget lille by, men med en masse bakker!
Da vi kom hjem fra cykelturen tog jeg et hurtigt bad og så tog vi ellers ud til deres onkels gård for at skyde. Jeg var rimelig nervøs da det var min tur til at skyde, men deres onkel hjalp mig og jeg ramte målet hver gang jeg skød. Det var en mega fed oplevelse og helt sikkert noget jeg ville gøre igen! :D
Da vi kom hjem, tog vi noget pænere tøj på og tog ud og spise med bedstemoren. Så tog vi i biografen og så den nye Twilight, hvilket var en fantastisk film!! Kan helt klart anbefale den :)

Torsdag var det Thanksgiving og et par familie medlemmer kom forbi og vi fik kalkun og hele molevitten. Så lå jeg ellers bare i sengen resten af dagen, da jeg havde det rigtig dårligt :( Jeg begyndte at kaste op og få hovedpine og mavepine, men jeg ville ud og shoppe om natten, så jeg bed det i mig. Natten til fredag er det nemlig Black Friday. Alt er i sygt meget tilbud og alle slåsser om at få de bedste ting!!
Vi shoppede fra kl.11.00 om aftenen Torsdag til kl.04.00 om morgenen Fredag, det var en super fed oplevelse og jeg fik købt en hel masse tøj! :D

Fredag var en afslappende dag! Vi spillede kort hele dagen og om aftenen så vi julefilm hele familien samlet. Vi så "Jack Frost", som er en super god men også rigtig trist julefilm.

Lørdag havde vi en nummer 2 Thanksgiving og endnu flere familie medlemmer kom forbi. Vi spiste sådan set hele dagen og så tog vi i kirke ved 4 tiden og tog derefter hjem igen og spiste :D og så var der ellers bare familie hygge og det hele :)

Det har været en rigtig dejlig uge og også meget afslappende med en masse søvn!!

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar